Can we use the powers of Internet to create a virtual ‘Tahrir Square’ for a carbon-awareness revolution? Can we use our computers and the Internet to create new digital meeting places where we – as the Egyptians did in Tahrir Square – signal to one another and to the world that we want to see change?
By Mik Aidt
[This article is translated into Danish language here]
Emissions are still way too high to stop dangerous climate change, warned a report from the United Nations Environment Programme, UNEP.
To stop the Earth warming more than 2°C above preindustrial levels, global emissions must peak at 44 gigatonnes in 2020 and then fall. However, the report says that 2020 emissions are likely to be between 8 to 13 gigatonnes higher. Unless drastic action is taken soon, we are likely to see a 4°C rise this century, warned Simon Anderson at the International Institute for Environment and Development in Edinburgh, UK.
With his cell phone, the Danish Climate and Energy Minister Martin Lidegaard wrote on his Facebook-page on 22 November at 10:13am:
“So, the annual UNEP report arrived, which analyzes things are going with the world’s climate efforts. It is depressing reading. We are moving in the absolutely wrong direction. Each year more and more greenhouse gases are emitted, and unless we change course, we are moving towards disastrous 3-4 degrees of warming. It is not our grandchildren, this will hit, it is our children.
One consolation is that we in the Danish government have decided that Denmark should follow the scientific recommendations and reduce CO2 emissions by 40% by 2020 – and we can already see that this can also be turned into an economic benefit. Many countries are keeping a close eye on Denmark’s climate policy, and it gives hope that we can become an example to follow.”
Danish politicians have decided to lead the transition to a green growth economy and has set itself the target to be independent of fossil fuels by 2050 as the first country in the world.
But the Danish efforts aren’t likely to become much more than a drop in the ocean, if the international community, the different national political systems combined with powerful interests in the fossil-based industry, simply is not – and will not in time be – able to deal with the global environmental challenges which humanity is confronted with.
The crucial question after the UN Climate Change Conference, COP 18 in Doha, is who should then do something, who should take action, now that we realize that the world community is not able to do anything?
In my eyes the answer is quite clearly blowing in the wind: we should ourselves. Every one of us.
Alone your efforts for the future of the planet – to be frank – will not help one bit. We all know that, which is why we give up on beforehand. But just like your lone vote actually means something when there’s a parliamentary election and it is added TOGETHER with all the other votes, in the same way, there are a number of new initiatives and ‘meeting places’ where you can join others and be together about creating new significant change. Not just making a single statement that you want change – but continuously taking part in creating it.
The Indian liberation leader Mahatma Gandhi said, “You must be the change you wish to see in the world.” It still holds.
At that level, digital climate culture projects have something special to offer. They can establish a feeling of empowerment in each of us, which creates commitment and increased effort. They can help make visible a community that nobody thought existed.
Currently, the Danish Cultural Institute is involved in several projects that have to do with creating new channels and digital platforms for a more sustainable and green future.
And hey, we can all can help. Yes, you too.
Here are some links where you for a start could go in and click the LIKE-button so that you will continue to receive updates from the projects on your facebook wall:
An Intentional Art Project for Climate Awareness
Exchange of ideas between Danes and Indians on sustainability and culture
Competition for students in India and Denmark to create the most remarkable idea of sustainability
Culture|Futures Clubs Copenhagen
CO2-bevidstheden behøver et virtuelt ‘Tahrir Square’
Kan vi ved hjælp af vores computere og Internettet skabe nye digitale mødepladser, hvor vi – sådan som egypterne gjorde det på Tahrir Square – tilkendegiver for hinanden og for verden, at vi ønsker at se forandringer?
Af Mik Aidt
CO2-udslippet er stadig alt for højt til at stoppe farlige klimaændringer, advarer en ny rapport fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP).
For at bremse at Jorden opvarmes mere end 2°C over det førindustrielle niveau, skal de globale CO2-udledninger toppe med 44 gigatons i 2020 og derefter falde. Men rapporten siger, at 2020-emissionerne forventes at være mellem 8 til 13 gigatons højere. Medmindre drastiske skridt tages snart, kan vi forvente at se en stigning på 4°C i dette århundrede, advarer Simon Anderson fra Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling i Edinburgh i England.
Danmarks klima- og energiminister Martin Lidegaard skrev via sin mobiltelefon sådan her på sin Facebook-side den 22. november kl 10:13:
“Så kom UNEPs årlige rapport, der analyserer, hvordan det går med verdens klimaindsats. Deprimerende læsning. Vi bevæger os i den absolut forkerte retning. For hvert år udledes flere drivhusgasser, og ændrer vi ikke kurs, bevæger vi os mod katastrofale 3-4 graders opvarmning. Det er ikke vores børnebørn, det rammer, det er vores børn. En trøst er det, at vi i regeringen har besluttet, at Danmark skal følge de videnskabelige anbefalinger og reducere CO2 udledningen med 40% i 2020 – og at vi allerede nu kan se, at dette også kan gøres til en økonomisk gevinst. Mange lande følger nøje Danmark klimapolitik, og det giver håb om, at vi kan blive et eksempel til efterfølgelse.”
Danmarks politikere har besluttet at føre an i overgangen til en grøn vækstøkonomi og har sat sig en målsætning om – som det første land i verden – at være uafhængig af fossile brændsler i 2050.
Men den danske indsats risikerer kun at blive en dråbe i havet, hvis det internationale samfund, det politiske system kombineret med magtfulde interesser i den fossilbaserede industri, simpelthen bare ikke er – og ikke i tide bliver – i stand til at takle de globale miljø-udfordringer, som den samlede menneskehed står over for.
Det springende spørgsmål efter UN Climate Change Conference, COP 18 i Doha, bliver, hvem der så skal gøre noget, når nu ikke verdenssamfundet er i stand til det?
I mine øjne blæser svaret ganske tydeligt i vinden: det skal vi selv. Hver eneste af os.
Alene hjælper din indsats for klodens fremtid – for nu at sige det lige ud – ikke en skid. Det ved vi alle, og derfor giver vi op på forhånd. Men ligesom at din enlige stemme faktisk betyder noget, når der er folketingsvalg og den bliver lagt SAMMEN med alle de andre stemmer, på samme måde er der en lang række nye tiltag og ‘mødepladser’, hvor du kan gå sammen med andre og i et større fællesskab skabe ny betydningsfuld forandring. Ikke nøjes med at markere en enkelt gang, at du ønsker forandring – men vedvarende være med til at skabe den.
Den indiske befrielsesleder Mahatma Gandhi sagde “Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.” Det holder stadig.
På dét niveau kan digitale klima-kulturprojekter noget ganske særligt. De kan bidrage til at skabe “empowerment” hos den enkelte af os, som skaber engagement og øget indsats. De kan være med at synliggøre det fællesskab, som ingen troede eksisterede.
I øjeblikket er Det Danske Kulturinstitut involveret i flere projekter, der har at gøre med med at skabe nye talerør og digitale platforme for en mere bæredygtig og grøn fremtid.
Og hey, DU kan være med.
Her er nogle links, hvor du til en start kan gå ind og klikke på LIKE-knappen, sådan at du på din facebook-væg fremover vil modtage opdateringer fra projekterne:
An Intentional Art Project for Climate Awareness
Idéudvikling mellem danskere og indere om bæredygtighed og kultur
Culture|Futures Clubs København
Weekendavisen bragte 23. november 2012 denne notits, hvor eiby refererer fra en artikel i New Scientist den 17. november:
Fart på klimaet
Klimaforskere og klimapolitikere synes nærmest at konkurrere for tiden med hensyn til at male de dystreste fremtidsscenarier op. Og New Scientists fremtrædende miljøskribent og -redaktør Michael Le Page skrider i det seneste nummer til de helt store typer i overskriften: Klimaforandringerne bliver endnu værre, end vi troede!
Da FN’s Internationale Klimapanel, IPCC, kom med sin seneste rapport for fem år siden, rejste der sig voldsom debat. IPCC blev kritiseret for at overdramatisere perspektiverne og overdrive sine fremskrivninger af, hvad den globale opvarmning vil komme til at betyde for klimaet på kloden.
Panelet er nu i fuld gang med at indsamle data til den næste rapport, som skal komme i 2014, og ifølge Michael Le Page ser det ikke godt ud. Han opremser syv punkter, hvor det ser særlig dystert ud: For det første er der havisen i Arktis. Ifølge fremskrivninger fra rapporten fra 2007 skulle den globale opvarmning betyde, at mere og mere af den tykke havis vil smelte, så der henimod slutningen af det 21. århundrede skulle være isfrit om sommeren. Men med det tempo, havisen i øjeblikket forsvinder, vurderes det, at der vil være isfrit allerede om et par årtier.
Det ekstreme vejr er det andet punkt, Michael Le Page trækker frem. Der blev forudsagt ekstremt vejr i rapporten fra 2007, men allerede nu viser vejret sig at være betydelig mere ekstremt end den udvikling, der var forudset. Et eksempel er hastigheden, hvormed vand fordamper og falder ned igen som regn, voldsom regn.
Denne såkaldt globale vandcyklus har allerede fordoblet sin omsætningshastighed i forhold til de modeller, der blev anvendt i 2007-rapporten.
Rigtigt truende ser det ud med afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Her var det forudset, at afsmeltningen ville bidrage med en havstigning på cirka 0,3 millimeter om året i det næste århundrede, men allerede nu kan glaciologer, som følger afsmeltningen tæt fra toppen af Grønlands indlandsis, melde, at afsmeltningen sker mere end fire gange så hurtigt, og at den er stigende.
Det, som synes at være et gennemgående problem med en række af de fremskrivninger, som blev lavet tidligere, er, at de forudser en ensartet, lineær udvikling. Men problemet er, at når først der kommer fart på en udvikling, så får den ofte momentum. Som for eksempel når havisen ved Arktis smelter – herefter vil der være stadig mindre hvid is til at reflektere Solens stråler og mere mørkt vand til at absorbere dem og dermed sætte turbo på opvarmningen. Altså en udvikling, som hele tiden accelererer.
Blandt de øvrige emner, Michael Le Page slår ned på, er problemer med fødevareproduktion, der hurtigere blokeres på grund af tørke, samt grænserne for hvor meget kuldioxid Jorden kan absorbere.
eiby
New Scientist, 17. november
Information:
‘Tanken om at være kommet for sent er ubærlig’
Aldrig har klimavidenskaben talt med så store bogstaver: Vi er på vej mod en verden, der er fire, fem, seks grader varmere. Mens tiden er ved at rinde ud, opfordrer klimabevægelsen til mobilisering mod de egentlig ansvarlige: De fossile energiselskaber
Information:
En ørkenvandring for et bedre klima
I dag begynder to ugers politisk topmøde for at redde klimaet. Trods videnskabens utvetydige advarsler om klodens katastrofekurs er den politiske optimisme forud for mødet ikke stor